Vellykkede innovationer kræver inspiration, engagement og ihærdighed
Det begyndte med en enkelt ide. Vores grundtanke var at finde et alternativ til den almindelige skrueforbindelse inden for forbindelsesteknologi. På baggrund af denne ide udviklede vi fjederklemmen. WAGO var helt overbevist om, at det var fremtidens metode, og grundlagde dermed firmaet i 1951 og har ikke skiftet kurs siden. Denne teknologi er sidenhen blevet en international standard, og i dag kan man ikke forestille sig moderne elektriske forbindelses- og automationssystemer uden WAGO's produkter.
Der er mange mennesker, der har bidraget til WAGO's succeshistorie ved deres engagement og indlevelse. De har alle sammen troet på vores virksomheds potentiale og været åbne over for nye ideer og processer, og disse ideer har de realiseret med mange og ihærdige bestræbelser.












