Nye ideer er drivkraften bag vores succes.
WAGO er en familievirksomhed med hovedkontor i Minden i Tyskland, som har virket uafhængigt på markedet i tre generationer, og som er blevet en international, trendsættende leverandør af elektrisk forbindelsesmateriel og automationsteknologi.
Ved hjælp af vores mere end 50 års erfaring og ekspertise udvikler, producerer og markedsfører vi nyskabende komponenter til industrien, til procesteknik og til bygningsautomation. WAGO er ikke blot markedsførende inden for fjederklemmeforbindelsesteknologi, en del af vores mange andre opfindelser er også blevet standard i branchen. Vi tager nye udfordringer op, tager føringen inden for udvikling og sætter nye mål. Derfor er WAGO synonymt med kvalitet, driftssikkerhed og nyskabelse.











