Viborg Rådhus
Siden opførelsen af Viborgs første rådhus i 1350 er der sket meget, specielt inden for teknik og arkitektur. Det nye rådhus, som står færdigt til september 2011, er på ca. 20.000 m2 opført i 6 etager med glasfacader hele vejen rundt. Desuden er rådhuset udstyret med en række forskellige tiltag på energisiden, bl.a. med 960 m2 solceller, så der er også tænkt miljø og bæredygtighed ind i byggeriet. Styringen af de komplekse energitiltag i bygningen udvikles i samarbejde med EU under projektet Best Energy.Ifølge udviklingschef i COWI, Michael Nielsen, bliver rådhuset et af de første kontorbyggerier i Danmark, som opføres i lavenergiklasse 1, hvilket svarer til et reduceret energiforbrug på 50 % i forhold til gældende krav.
Også måden at lave tekniske installationer på har ændret sig meget i perioden. Kjeld Jacobsen, som udfører elinstallationen til belysning og arbejdsstationer, har valgt at benytte sig af WINSTA®-installationsstikforbindelser fra WAGO.
Belysningen
For at optimere tiden på byggepladsen har man så tidligt som muligt lavet grundinstallationen på betonloftet. Ved hjælp af en kridtsnor og nogle flittige elektrikere bliver WINSTA®-afgreningsblokke og færdigkonfektionerede kabler lynhurtigt fastgjort på loftet.
Som det ses på billedet, er kablerne sorte med blå stik. Det blå stik indikerer, at der er tale om et 5-lederkabel beregnet til lys med f.eks. DALI- eller 1-10 V-lysstyring, hvilket er nødvendigt for at overholde de strenge energikrav, der er til dette byggeri.
Næste skridt i installationen bliver at klikke tilledningerne fast til WINSTA®-h-blokkene (afgreningerne), og når det er gjort, er installationen klar til montering af armaturer. Når dette udføres, vil det for nye brugere af WINSTA® ske i et imponerende tempo!
Armaturerne leveres med et 5-polet blåt WINSTA®-stik, dvs. at elektrikeren ikke skal montere noget inde i armaturerne, faktisk skal han kun klikke stikket i og ligge armaturer op i loftskinnerne. Denne arbejdsgang sker 8 gange hurtigere end ved traditionel installation. Af samme årsag er det før set, at 2 elektrikere har monteret op mod 80 armaturer på én time!
Alt dette sker uden risiko for fejlmontering, armaturerne kan nemlig, pga. kodningen i WINSTA®-stikkene, kun monteres på én måde.
Arbejdsstationerne
For at sikre en fleksibel og fejlsikker installation er der i samarbejde med Wexøe udarbejdet en unik stander, som indeholder 2-4 arbejdsstationer.
Princippet for installationen er den samme som i belysningsdelen: at være så kort tid som muligt på byggepladsen, men ikke at gå på kompromis med sikkerheden i installationen.
Dette vil blive løst ved, at der ligesom i belysningsinstallationen vil blive lagt færdigkonfektionerede WINSTA®-kabler og -afgreningsblokke under gulvet.
Der vil blive lagt 2 typer kabler: Færdigkonfektionerede 3-polede WINSTA®-kabler med sorte stik, og parallelt med disse vil der ligge færdigkonfektionerede 3-polede WINSTA®-kabler med røde stik.
Når denne grundinstallation er udført, er Kjeld Jacobsens elektrikere klar til at klikke arbejdsstationer på! Der er i Wexøes stander monteret et kabel med et sort stik og et kabel med et rødt stik. Standeren leveres dermed helt færdigmonteret efter samme princip som belysningsarmaturerne. Elektrikeren skal ikke ind og montere noget. Dette nedbringer risikoen for fejlmonteringer. Nu skal standeren kun klikkes sammen med installationen, der ligger klar under gulvet.
Ved at lave installationen med WINSTA®-installationstikforbindelser fra WAGO opnår man en sikker, fleksibel og ikke mindst økonomisk effektiv elinstallation.












