DALI
I den oprindelige standard er der ikke nogen standard for input, men flere firmaer har opfundet deres egen måde at få input på, og disse er derfor proprietærer. Det betyder også at udstyr fra forskellige fabrikanter ikke kan arbejde sammen og man kan ikke frit vælge det udstyr man ønsker. F. eks. Kan man så ikke vælge den bevægelses sensor man bedst kan lide, men kun en fra styreenhedens fabrikant.
WAGO har valgt at kunne udføre en stor del af de proprietære metoder, til at få input fra bevægelsesdetektorer, LUX sensorer og betjeningstryk ind i WAGO DALI/DALI-2 modul. Men man kan stadig ikke blande forskellige fabrikater på samme DALI linje, kun den som bruger den samme proprietære metode.
Der er derfor også opfundet mange gateway fra andre systemer, som f. eks. KNX. Med KNX bruges så input fra KNX systemet og styring af armaturer er på DALI systemet. Så hvis det kun er et belysningsanlæg, skal den udførende entreprenør både kunne KNX og DALI, dette er tidskrævende og med risiko for øgede omkostninger.