ØGET EFFEKTIVITET I BYGGESEKTOREN Afhænger af renoveringer

Klimaindsats er et af EU's erklærede mål. Drivhusgasserne skal reduceres til et minimum i 2050. Byggesektoren kommer til at spille en vigtig rolle i dette, da 40 procent af det samlede energiforbrug og cirka 36 procent af al CO₂-udledning kan spores tilbage til bygninger. Her er et enormt potentiale for energibesparelser. Renovering af eksisterende bygninger er den primære måde at realisere disse besparelser på.

I øjeblikket er der anslået 2,7 millioner ikke-beboelsesbygninger i Tyskland (dena rapporten, 2019), som repræsenterer i alt 13 procent af den tyske bygningsmasse. Samtidig repræsenterer erhvervsbygninger en tredjedel af det samlede energiforbrug i bygninger. At reducere dette vil kræve mere end blot et effektivt nybyggeri. Vi er nødt til at fokusere på energieffektiv renovering – der går ud over blot forbedringer, af isolering eller innovativ varmeteknologi, til at inkludere eftermonteret bygningsautomatik, som er afgørende for at øge eksisterende bygningers energimæssige ydeevne.

Sofistikeretbygningsautomatisering systemer, som detekterer, kontrollerer og regulerer bygningsteknologiske processer, mens netværksudstyr og bygningssystemer forbindes, kan opnå betydelige energibesparelser. Individuelle systemer kommunikerer med hinanden eller med et overordnet ledelsessystem. Opvarmning, ventilation og aircondition, lys og skygge interagerer og udnytter synergier til energioptimeret drift. Dette tillader kun efterspørgselsdrevet brug af primær energi, hvor det er nødvendigt. For eksempel kan indeklimaforholdene automatisk justeres i henhold til rummets belægning, hvilket giver brugerne et behageligt arbejdsmiljø, hvor de kan være produktive. Når rummet ikke er i brug, regulerer systemerne sig selv for at undgå unødvendigt energiforbrug. Dekontrollere, sensorer og aktuatorer, der kræves til dette, kan normalt eftermonteres uden større besvær.

I hele Europa er renoveringsgraden cirka 11 procent, og kun få af disse projekter fokuserer på effektiv, bæredygtig bygningsdrift. Renoveringer, der rent faktisk opnår forbedringer i energieffektiviteten, udgør kun omkring 1 procent af projekterne. Andelen af såkaldte "omfattende bygningsrenoveringer", der omfatter energibesparelser på 60 procent, er endnu lavere: kun 0,2 procent. Så hvorfor eftermonteres flere bygninger ikke med passende automatiseringsteknologi under renoveringen? Ud over mangel på information mener bygningsoperatører og investorer ofte, at energieffektive teknologier er mindre økonomiske end konventionelle løsninger. Der er normalt adgang til finansiering, men det er ofte svært at forstå, hvilken form for finansiering der er til rådighed til hvilke formål og hvilke uddannelsekrav der skal opfyldes. Derudover mangler mange bygningsejere tilstrækkelig information om deres bygningers energiforbrug og de muligheder, den nuværende teknologi kan tilbyde. Derfor er der et akut behov for handling: Hvis EU skal nå sit mål om en klimaneutral byggesektor i 2050, skal renoveringstakten som minimum fordobles inden for de næste 9 år.

Politikere har forstået, at renoveringer og bygningsautomatisering yder et afgørende bidrag til energibesparelser i bygninger og har stillet tilsvarende krav, som det europæiske "Energy Performance of Buildings Directive" (EPBD), som EU-medlemmer skulle indarbejde i deres nationale lovgivning i begyndelsen af dette år. Indtil 2018 fokuserede EU's bygningsdirektiv på klimaskærmen, men ændringen anerkender og inkorporerer de potentielle besparelser, som bygningsautomatisering giver.

Direktivet fokuserer også på digitalisering i byggesektoren og øget netværk af alle tekniske systemer, herunder smarte sensorer og aktuatorer. Det skyldes, at omfattende netværk, registrering og overvågning af information er grundlæggende krav til en bæredygtig, smart bygning.

Målet med EPBD er ikke kun at få eksisterende bygninger op på det nuværende stade og udnytte det tilhørende potentiale for energibesparelser, men også at sikre, at bygningsteknologien er klar til fremtidens krav og systemer. Den smarte Readiness Indicator er nævnt i det ændrede direktiv giver orientering til måling af en bygnings kompatibilitet med intelligente systemer. Den smarte readiness indikator "dækker funktioner til at forbedrede energibesparelser, benchmarking og fleksibilitet, forbedrede funktionaliteter og muligheder som følge af mere sammenkoblede og intelligente enheder" (EPBD, bilag IA) Indikatoren har til formål at give orientering om, hvordan bygninger og deres nuværende teknologi kan tilfredsstille nuværende og fremtidige krav, og hvor optimering er mulig og nødvendig i forhold til den aktuelle teknologi. Det er dog endnu ikke helt afklaret, hvordan denne indikator i fremtiden vil blive brugt til at evaluere bygninger f.eks. i forhold til energi-certificering.