Emner
Ekstremt driftsikker selv under ekstreme forhold

Hvad enten de er indkapslet i is, omgivet af ørken eller på åbent hav, skal komponenter på pumpestationer til olie- og gasproduktion kunne modstå de hårdeste omgivelser i årtier ad gangen. WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR er specielt designet til disse omgivelser.

WAGO's controllere bruges ikke blot i mange aspekter af industriel automation og procesteknologi, men også i pumpestationer af forskellige slags. Pumper bruges for eksempel til at sænke grundvandsnivauer på minedrift- og byggepladser og udgør også en del af forsyningsinfrastrukturen i al industriel fremstillings- og procesteknik. En anden vigtig og yderst kompleks anvendelse finder sted inden for olie- og gasproduktion rundt om i verden fra Alaska og Rusland til Brasilien. Ud over behandling af alle relevante parametre, såsom tryk, temperatur og gennemløb kan WAGO automation overtage styringen af selve pumpestationen og giver også mulighed for tilslutning til kontrolniveauet.

Dine fordele kort fortalt:

Ubegrænset automation i ekstreme omgivelser:

  • WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR forenkler vedligeholdelsen
  • Reducerer pladskravene samt energi- og vedligeholdelsesomkostningerne
  • Øger systemets tilgængelighed og ROI
  • Øger produktiviteten

Mellem produktivitet og miljøbeskyttelse

De komponenter, der er installeret i pumpestationer for at udtrække flydende og gasformige råmaterialer, skal kunne klare en lang række omgivende forhold og skal også leve op til de højeste lovmæssige krav i forskellige lande. Ud over stramme regler og kontroller fra statsmyndigheder skal olievirksomhederne også inkorporere stramme retningslinjer for valg, brug og drift af komponenter og samlinger i deres specifikationer. Disse krav omfatter ikke kun systemtilgængelighed og produktivitet, men også miljø- og ressourcebeskyttelse.

Ekstreme forhold i olie- og gasproduktion

Olie- og gasproduktion er et anstrengt emne, ikke kun inden for politik, men også teknologisk. Produktionsanlæggene skal rejses i direkte nærhed af olie- og gaslommerne. Disse placeringer er ofte afsidesliggende og er sjældent beboede, da de fleste er udsat for ekstremt hårde vejrforhold. På de steder, hvor mennesker ikke kan eller ikke vil bo, skal følsomme elektronikkomponenter, såsom controllere, isoleringsforstærkere og I/O-moduler, kunne modstå ekstreme vejrforhold, da høj systemtilgængelighed er altafgørende i multimilliardindustrien inden for olie og gas. Dette gælder også ved design af pumpestationer, da det er nødvendigt at tage beslutninger, der giver den højeste produktivitet for og langtidsbrug af komponenter, når systemerne forventes at fungere effektivt i mindst 10 til 30 år i hårde omgivelser. For leverandører betyder det ekstraordinære krav, der skal tages højde for under udvikling og fremstilling af komponenter.

Saltvand fremskynder slid

Installationer på åbent hav, såsom på boreplatforme, er udsat for ekstreme vejrforhold. Imens temperaturen måske kun svinger moderat inden for området +5 til +30 °C, klæber den saltholdige luft sig til og tilstopper komponenterne. Rust og anden nedbrydning følger kort efter. Ekstern nedbrydning forårsaget af saltvand kan kun imødegås med højkvalitetskomponenter fremstillet af rustfrit stål. Såkaldt intern nedbrydning er langt mere problematisk og er også sværere at håndtere, da svovlbrinte, som opstår naturligt ved olieproduktion, også angriber rustfrit stål. Så længe materialerne forbliver i bevægelse, opstår dette sjældent. Blandingen af gas, olie, vand og sand er afgørende, når pumperne ikke kører, og blandingen står i rørene i længere tid. Derfor er elektriske komponenter i offshore-applikationer installeret i særlige styretavler, der så vidt muligt beskytter dem imod eksterne påvirkninger. Derudover er installationsstederne ideelt set udstyret med luftbehandlingssystemer, der fjerner salt fra luften og fastholder temperaturen på et konstant niveau. Disse løsninger forlænger komponenternes levetid væsentligt.

Udfordringerne ved varme og kulde

I ørkenområder udsættes elektronik for store temperaturudsving: På visse steder i Sahara eller i Rub-al-Khali-ørkenen på den arabiske halvø, kan der om dagen være over +60 °C, mens nætterne kan være relativt kolde. Temperaturforskelle på 40 °C inden for 12 timer er ikke sjældent. Eksterne styretavler kan blive langt varmere end 60 °C, Derudover er der risiko for, at støv og sand kan tilstoppe styretavlens filtre.

Af alle ekstreme forhold er kulde det letteste at håndtere. Den største risiko er, at der kan dannes kondensering i printene grundet temperaturudsvingene, hvilket kan ødelægge dem. Derudover kan elektroniske komponenter blive beskadigede, når de udsættes for frostgrader i længere tid. Disse problemer kan relativt let imødegås ved at installere varmesystemer, som så sikrer konstante temperaturer i styretavlerummet.

WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR kan klar enhver udfordring

Ud over det pres, naturen udsætter de elektroniske komponenter for i pumpestationer, er der endnu flere lovkrav, der forskriver certificering iht. specifikke standarder. Disse varierer fra land til land. På samme måde kan de omgivelser, der er omkring installationen f.eks. på olietankskibe og boreplatforme eller i klassiske olieboretårne, øge kravene til styresystemerne. Vibrationer, temperaturudsving og mange andre faktorer skal tages i betragtning.

WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR blev udviklet præcis til disse ekstreme forhold, som er særligt fremherskende inden for procesindustri og marineapplikationer. Ud over ekstrem temperaturmodstandsdygtighed fra -40 til +70 °C er systemet også modstandsdygtigt over for vibrationer skabt af mekaniske kræfter. Det er designet til vibrationer op til 5 g (50 m/s²), er slagmodstandsdygtigt op til 25 g (250 m/s²) og kan bruges i højder op til 5.000 m. Den store immunitet over for impulsspændinger beskytter I/O-systemets elektronik imod impulsspændinger forårsaget af switchinghandlinger og lysbuer på op til 1,0 kV (24 V-moduler) og 5,0 kV (230 V-moduler).

Imponerende over hele linjen

Grundet mange egenskaber og en robust konstruktion modstår WAGO's 750 XTR mekaniske og klimatiske påvirkninger uden yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Dette reducerer pladskravene på DIN-skinnen. De enkelte komponenter har over 16 kanaler på blot 12 mm installationsplads. Energi- og vedligeholdelsesomkostningerne reduceres, og produktiviteten øges samtidig. Controllerne kan programmeres i det velkendte CoDeSys-miljø iht. IEC 61131-3. WAGO-I/O-SYSTEM 750 XTR faciliterer dermed optimal systemtilgængelighed i hårde omgivelser i mange år og giver en maksimalt investeringsafkast.

Tekst: Julia Grobe | WAGO

Foto: iSTOCK.com, WAGO

Anbefalet læsning

Mere fra procesteknologiområdet

Hvad enten det handler om modulær procesautomation, eksplosionsbeskyttelse, cybersikkerhed eller Proces 4.0, har WAGO løsninger til enhver udfordring, som branchen står overfor.

Proces 4.0

Intelligente værdikæder

Omlæg og gendan processerne digitalt: WAGO er din pålidelige partner til individuel udvikling og implementering.

process_prozessindustrie_virtuell-real-welt_istock_101279527_2000x1500.jpg
Modulær procesautomation

DIMA er fremtiden

Modulære systemkoncepter er løsningen på de konstant skiftende markedskrav. WAGO understøtter din udviklingsproces.

process_modulare-prozessautomation_gettyimages-457978501_2000x1500.jpg

Anbefalet læsning

WAGO i andre brancher

WAGO's teknologier inden for automation og elektrisk forbindelsesmateriel findes ikke kun inden for procesteknik. Find ud af, hvilke løsninger WAGO har til andre brancher.

Marine

Undervejs på fremtidens skib

Moderne fremdriftsteknologi, netværksundersystemer – automation og digitalisering er standard på skibe.

Marine_FINAL_V4_2000x1500.jpg
Energi

En branche under omlægning

Moderne automations- og digitaliseringsteknologier afføder smart grids.

Energy_FINAL_V6_2000x1500.jpg